Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Første diplomledere på ny fælleskommunal uddannelse

Eliza Hansen, børnehaven Dragen, Sct. Georgsgården, Inge Sparvath, børnehaven Raketten, Lisbeth Mikkelsen, Naturinstitutionen Syrenhuset og Kirsten Jørgensen, børnehaven Rørvigrødderne.
Seks af kommunens ledere har netop færdiggjort diplomlederuddannelsen og fik overrakt diplom ved en sammenkomst på Ankerhus i Sorø tirsdag den 26. juni 2012. Centerlederne Guri Thorlaksen, Myndighed og Pleje og Thure Jørgensen, Projekt og Intern Udvikling, var fraværende. På billedet fra venstre de øvrige fire: Eliza Hansen, børnehaven Dragen, Sct. Georgsgården, Inge Sparvath, børnehaven Raketten, Lisbeth Mikkelsen, Naturinstitutionen Syrenhuset og Kirsten Jørgensen, børnehaven Rørvigrødderne.


Tirsdag den 26. juni 2012 blev de første seks ledere i Odsherred Kommune dimitteret som diplomledere fra University College Sjællands afdeling på Ankerhus i Sorø efter to års skolegang med fokus på ledelse og lederskab.

Formålet med diplomlederuddannelsen er at opkvalificere lederne i kommunen – at gøre dem til bedre og dygtigere ledere ved at kende mere til ledelsesværktøjer.

21 andre ledere er i øjeblikket i fuld gang med uddannelsen som diplomleder, som er et samarbejde mellem Odsherred, Slagelse, Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner og University College Sjælland.

Tilbuddet om en diplomlederuddannelsen er rettet til alle ledere med budget- og personaleansvar i kommunen. Mange af de nuværende ledere i kommunen har dog allerede en diplomlederuddannelse.

Uddannelsen har bestået af seks moduler, tre valgfag og et afgangsprojekt.

De seks moduler består af fagene Lederskab og kommunikation, Professionelt lederskab, Ledelse i dynamiske relationer, Ledelse i lærings- og kompetencerelationer, Organisation styring og strategi.

På valgfag har kursisterne kunnet vælge imellem fagene Ledelse og coaching, Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser, Strategisk ledelse, Team og netværksledelse, Økonomisk ledelse, Innovation i offentlige organisationer.

En af de nybagte diplomledere er leder af Syrenhuset naturinstitution, Lisbeth Mikkelsen:

- Det har været kanongodt, jeg har kunnet bruge rigtig mange elementer fra uddannelsen lige fra dag 1. Vi har stået i en omstrukturering på dagtilbudsområdet, og her har det med garanti hjulpet mig at få en række ledelsesværktøjer, som jeg har kunnet anvende i praksis. Uddannelsen har også givet mig øget selvtillid som leder, så det har bestemt været slidet værd, og jeg kan anbefale andre at tage uddannelsen, siger Lisbeth Mikkelsen.


Diplomledere blev dimitteret 26. juni 2012
Diplomlederuddannelsen er et samarbejde mellem Odsherred, Slagelse, Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner og University College Sjælland.


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Vidste du?
www.aftenskole.nu
Vidste du, at du nu kan se og tilmelde dig alle aftenskolehold ét sted? Se mere på www.aftenskole.nu.  
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side