Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Odsherred Læser skal hæve uddannelsesniveauet

Ved præsentationen af projektet ses fra venstrebibliotekar Lene Vejlø, borgmester Thomas Adelskov, fhv. borgmester i Dragsholm, Dede Bemberg, bibliotekar Anette Rasmussen og fhv. borgmester Finn Madsen. Foto: Marianne Diers
Ved præsentationen af projektet ses fra venstrebibliotekar Lene Vejlø, borgmester Thomas Adelskov, fhv. borgmester i Dragsholm, Dede Bemberg, bibliotekar Anette Rasmussen og fhv. borgmester Finn Madsen. Foto: Marianne Diers


Med en nuværende og fire forhenværende borgmestre som ambassadører, et mesterskab i højtlæsning for skoleelever, en bogkuffert til alle 1- og 3-årige børn hvert år, et kæmpe bogmarked, ”bookcrossing”, præsentation af månedens læser og ”Historier på skinner” lancerer Odsherred Bibliotek og Kulturhuse nu for første gang den hidtil største samlede indsats for at fremme fokus og interessen i hele befolkningen for sprog, bøger og læsning.

- Vi er som mange andre kede af at se i statistikkerne, at vi ligger i den tunge ende, hvad angår uddannelsesniveau og unges lyst til at tage en ungdomsuddannelse. Og vi tror på, at jo tidligere man sætter ind for at fremme appetitten på læsning, desto større bliver den vedvarende interesse, siger bibliotekar Anette Rasmussen.

Sammen med kollegerne, bibliotekarerne Henriette Elkjær Smedebøl og Lene Vejlø har Anette Rasmussen sammensat det store projekt, som blev offentliggjort på et pressemøde tirsdag den 15. maj 2012 på Bibliotek Aksen i Asnæs.

Skærpe appetit

Målet er at få et fundament for en blivende indsats for at skærpe appetitten blandt alle aldersklasser for bøger, sprog og læsning og det sociale fællesskab, det kan give i blandt andet småbørnsfamilien med højtlæsning og samtale om bøger.

Projekt ”Odsherred Læser” er etableret i et håb om at det kan blive et samarbejde med skoler og daginstitutioner og dagplejen og falder fint sammen med den skærpede pædagogiske fokus, der er i disse år på betydningen af sproglig læring.

Stort bogmarked

Gennem et stort folkeligt anlagt bogmarked i et telt foran Pakhuset i Nykøbing lørdag den 4. august 2012 er det målet at skaffe 100.000 kroner gennem salg af brugte bøger. Beløbet går ubeskåret til indkøb af bogkufferter for alle 1- og 3-årige børn, cirka 500 børn i alt, i kommunen og skal være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Bogmarkedet rummer både bøger fra bibliotekets egen bestand af udgåede titler og fra borgere, der ønsker at give brugte bøger eller bogsamlinger, måske sågar førsteudgaver eller bøger med forfatterdedikation til det gode formål.

Dagen bliver krydret med musik og en markedsplads med boder ved foreninger, Naturskolen og forretningsdrivende samt salg af pølser, kaffe og kage m. v. Initiativtagerne søger lige nu 20 frivillige, gerne blandt kommunens ansatte, som kan være med til at hente bøger hos private og afvikle bogmarkedet.

Månedens læser

Odsherreds-Kysten vil præsentere ”Månedens læser”, som skal være en kendt eller mindre kendt person i Odsherred, der fortæller hvad vedkommende læser lige nu, fortæller om sin yndlingsbog, sin bedste læseoplevelse, yndlingsforfatter m. m. Og det kan være både skøn- og faglitteratur eller børnebøger.

Det er tanken, at månedens læser sender stafetten videre til den næste månedens læser. Formålet er at få fokus på bøgerne og læsningen og inspirere andre til læsning.

Find en bog

”Bookcrossing” bliver en anden aktivitet, som præger sommeren. Det er et globalt fænomen, hvor bøger skifter hænder og hjemsted ved, at bibliotekerne sætter bøgerne fri med det formål, at det skal leve deres eget liv og sprede glæde og overraskelse blandt de, der finder dem.

Som en slags flaskepost, man pludselig opdager på offentlige steder. Voksen- og børnebøger bliver placeret på udvalgte lokaliteteter, og lånerne af dem kan på internettet notere, hvor bogen nu opholder sig og efter endt læsning placere den et nyt sted. Det kan være fra en bænk i skoven til en café i byen.

Læs og få en isvaffel

”Sommerbogen” for de 6-15-årige skolebørn handler om, at børnene skal læse tre bøger og fortælle lidt om, hvad de handler om. Herefter får børnene et gavekort på en stor isvaffel til 25 kroner til indløsning hos Choko Tina i Asnæs Centret, Isboden i Nykøbing eller Kiosken i Vig. Sidste år deltog 90 børn i dette initiativ.

”Historier på skinner” er et delprojekt for alle 4. klasserne, som på en togtur med Odsherredbanen vil kunne opleve højtlæsning eller, at en person rejser sig op og fortæller en historie.

Torsdag den 31. maj 2012 holder Odsherred Bibliotek og Kulturhuse OM – Odsherred Mesterskab i højtlæsning for alle 6. klasserne, som allerede er i gang med at øve sig og finde klassens bedste til højtlæsning. Gevinsten bliver en gave for hele klassen.

I uge 38 og 39 vil der være oplæsning og besøg af en rapper i området. Odsherred Kulturfestival, som forberedes i år og løber af stabelen næste sommer med titlen ”Udkant med kant” vil også have fokus på læseprojektet. Blandt fremtidsplanerne er også at få etableret offentlige bogskabe, fx i beboelseskvarterer samt at få gang i forfatterskolen for børn og unge igen.

Hjemmeside

En særlig hjemmeside om projekt ”Odsherred Læser” vil gå i luften med yderligere inspiration og oplysninger og kan fungere som idébank for eksempelvis lærere.

- Vi håber, vi ved denne vedvarende indsats kan få bragt glæden ved læsning, fortællinger og sprog spredt ud i hvert en krog, ja selv i tog, siger Anette Rasmussen finurligt, mens Lene Vejlø supplerer: - Ja, formålet er ikke at få flere besøgende, vi havde alene i 2011 et besøgstal på 322.729, men at få flere til at opleve og dele glæden ved læsning.

- Selvom far eller mor måske ikke er vant til at læse eller man er ordblind, kan man stadig få glæde af bøger, man kan jo tale om billederne i bogen sammen med sit barn.

Logo som hjerte

Bibliotekar Henriette Elkjær Smedebøl har skabt det enkle og smukke logo for kampagnen, som viser et barn omgivet af to voksne, mor og far, der alle læser i en bog. Logoet er formet som et hjerte for at understrege den samhørighed, sproglig opmærksomhed kan give i småbørnsfamilien.

Som ambassadører for projektet virker borgmester Thomas Adelskov og fire tidligere borgmestre: Vagn Ytte Larsen, Dede Bemberg, Hans Møller Olsen og Finn Madsen.

Ved præsentationen af projektet ses fra venstrebibliotekar Lene Vejlø, borgmester Thomas Adelskov, fhv. borgmester i Dragsholm, Dede Bemberg, bibliotekar Anette Rasmussen og fhv. borgmester Finn Madsen. Foto: Marianne Diers

Bibliotekarerne Lene Vejlø, Henriette Elkjær Smedebøl og Anette Rasmussen har taget initiativ til den flerårige bevidsthedskampagne, Odsherred Læser. Foto: Peter Haugaard

Yderligere oplysninger: Anette Rasmussen, Odsherred Bibliotek og Kulturhuse, 59 66 50 00

Bibliotekarerne Lene Vejlø, Henriette Elkjær Smedebøl og Anette Rasmussen har taget initiativ til den flerårige bevidsthedskampagne, Odsherred Læser. Foto: Peter Haugaard
Bibliotekarerne Lene Vejlø, Henriette Elkjær Smedebøl og Anette Rasmussen har taget initiativ til den flerårige bevidsthedskampagne, Odsherred Læser. Foto: Peter Haugaard


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Vidste du?
www.aftenskole.nu
Vidste du, at du nu kan se og tilmelde dig alle aftenskolehold ét sted? Se mere på www.aftenskole.nu.  
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side