Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Mere end hver tredje alarm er blind

Mere end hver tredje udrykning i 2011 for Odsherred Brandvæsen gik til en blind alarm. Af de 372 udrykninger til 323 hændelser var de 132 til blinde alarmer. Det tal er uacceptabelt højt og har været stigende gennem de sidste fem år, blandt andet som følge af flere opsatte automatiske brandanlæg.

Følger op

- Vi følger op på hver enkelt blinde alarm og vil her i 2012 koncentrere os om de anlæg, som har flest blinde alarmer, sagde beredskabschef Jens Larsen ved nytårsparaden på rådhuset i Højby mandag den 9. januar 2012.

Brandvæsnet måtte i 2011 rykke ud til to ulykker med dødelig udgang.

Den 18. juni ved en brand i et sommerhus i Klint, hvor beboeren omkom, og en trafikulykke på Adelers Allé i Fårevejle, hvor en ældre dame døde.

Påkørt af tog

I Nykøbing var der to påkørsler af personer af toget, første gang var det to skoleelever og anden gang en ung mand. Alle tre overlevede påkørslen. En dreng overlevede at gå gennem isen på Højby sø i begyndelsen af 2011, hvor han sandsynligvis havde ligget en halv time, inden han blev reddet op og fløjet til behandling i Århus.

I alt rykkede brandvæsenet ud til 11 færdselsuheld, 26 brande i boliger, 12 sommerhusbrande, 24 skorstensbrande, 10 søredninger, 18 brande i erhvervs- eller landbrugsejendomme.

Gummibåde til søredning

Trygfonden har sponseret to gule gummibåde, populært kaldet ”bananbåde”, til brug for redning på is samt et termisk kamera til brug for brandslukning med røgdykkere. De tre stationer i Asnæs, Nykøbing og Asnæs har dermed alle et termisk kamera.

2011 var et år i besparelsernes tegn, da brandvæsenet skulle indhente et underskud fra 2010, og der blev derfor ikke ansat nye brandfolk eller udskiftet materiel og kun gennemført lovpligtige uddannelser. Imidlertid blev der på grund af et par måneder med færre udrykninger luft i budgettet til opgradering af de nye radioer.

Beredskabet flyttede i årets løb fra rådhuset i Højby til Vangen i Nykøbing for at skabe plads til fællescentret Kultur og Fritid.

Brandskole for børn

For tredje gang blev gennemført en brandskole for elever i folkeskolernes 3. klasser, hvor børnene kunne lære om alarmering og brandslukning, hjerte- og lungeredning, almindelig førstehjælp samt røgdykning m. m., og der har været mange roser til brandvæsenet for dette initiativ fra skolerne.

Beredskabet servicerer også hjemmeplejen med assistance ved fastkørsel og øvrige autoproblemer og assistance til løft af borgere og pasning af borgernes nødkald i spidsbelastningsperioder. 108 borgere blev hjulpet op af brandfolkene, og 43 gange blev ydet autohjælp og øvrig kørsel i 23 tilfælde.

Jubilæer

På Nykøbing station havde Karsten Ingemann Kristiansen 25 års jubilæum 1. februar 2011, 20 års tegnet blev givet til indsatsleder Søren Duelund Jacobsen, brandmand Peter Christiansen og Finn Olsen og 10 års tegn til Tom Jacobsen, Asnæs, Roland Sørensen, Asnæs, og viceberedskabschef Paw Pedersen. Jubilarerne blev hyldet og fik overrakt flere gavekurve fra brandmandsforeningerne på de tre stationer.

Borgmesterros

Som formand for Beredskabskommissionen takkede borgmester Thomas Adelskov de cirka 50 brandfolk og deres arbejdsgivere for indsatsen i 2011 og roste og takkede også personalet for at have en aktiv og god indsats for at finde budgetunderskuddet fra 2010 i sidste års budget.

Beredskabschefen takkede samarbejdspartnerne fra Falck, politi og Lundbeck i Lumsås samt brandfolkene og deres hustruer samt kontorpersonale.

Yderligere oplysninger: Beredskabschef Jens Larsen, 59 66 69 71

Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Odsherred Brandvæsen - samlet opstilling - nytårsparade 9. januar 2012 (Foto: Marianne Diers)

Odsherred Beredskab ved indgangen til 2012 - fotograferet i kursuslokalet på rådhuset i Højby ved nytårsparaden 9. januar 2012. Foto: Marianne Diers (klik på billedet for større version/download)


Nytårsparade,  Odsherred Brandvæsen, beredskabschef Jens Larsen, 9.1.2012 Foto: Marianne Diers
- Vi koncentrerer indsatsen for at nedbringe de mange blinde alarmer,  sagde beredskabschef Jens Larsen.

Borgmester Thomas Adelskov og beredskabschef Jens Larsen, 9.1.2012.Foto: Marianne Diers
Borgmester Thomas Adelskov takkede og roste brandmændene for indsatsen, også med den nye behandlerbil i Hørve - i baggrunden beredskabschef Jens Larsen.

Nytårsparade, Odsherred Brandvæsen, Peter Christiansen, Søren Jacobsen, Paw Petersen. Foto: Marianne Diers
To 20 års jubilarer og en 10 års: fra venstre brandmand Peter Christiansen, indsatsleder Søren Duelund Jacobsen og viceberedskabschef Paw Pedersen. Fotos: Marianne Diers
Abonnér på denne side