Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Mindefond gav nye fjernsyn til Bakkegården

Nyt tv på Bakkegården, beboer Jens Peter Nielsen, ssa Pia Petersen, byrådsmedlem Helge Fredslund og centerleder Mette Engberg Munch
Beboer Jens Peter Nielsen med social- og sundhedsassistent Pia Petersen, Helge Fredslund og centerleder Mette Engberg Munch fra bestyrelsen fra mindefonden, som har doneret nye fladskærms-tv til plejecentret Bakkegården i Hørve.


De 55 beboere på plejecentret Bakkegården i Hørve har nu mulighed for at se dvd-film og tv-udsendelser i bedste kvalitet på helt nye store fladskærms-tv, takket være Inge og Helge Nielsens Mindefond.

Bestyrelsen for fonden, som blev oprettet i 1995 som testamentarisk arv til fordel for beboere på Bakkegården af ægteparret Inge og Helge Nielsen, som selv boede her, har efter opfordring fra beboere og personale besluttet at indkøbe to 40 tommers og et 32 tommers fladskærms-tv til en samlet værdi af 23.000 kroner til opsætning i dagligstue- og fællesarealerne og dermed til gavn for alle beboerne.

Herudover har afkastet fra den halve million kroner i fondsformue også betalt en julegave til 150 kroner til alle beboere til julen 2011.

Derudover har afkastet løbende været anvendt til lidt mundgodt i dagligdagen og til højtider til beboerne samt bårebuketter.

Bestyrelsen består af centerleder Mette Engberg Munch, repræsentanter for beboere, pårørende og personale samt fra byrådet Helge Fredslund.

Yderligere oplysninger: Centerleder Mette Engberg Munch, 59 66 53 02, meemu@odsherred.dk



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Abonnér på denne side