Udførelse af kystbeskyttelse reguleres af lov om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet administrerer kystbeskyttelsesloven, men kommunen vil oftest blive inddraget i sagsbehandlingen, enten som høringspart eller som egentlig myndighed.
Hvis ikke der kan opnås enighed mellem de berørte lodsejere om en kystsikringsforanstaltning (det er et privat anliggende at kystsikre sin ejendom), kan kommunen således 'overtage’ styringen af projektet. At få tilladelse til kystsikring er en kompleks proces. For overskuelighedens skyld har vi derfor lavet en række oversigtsdiagrammer, der i hovedtræk viser sagsproceduren.
Kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ virkning på nærliggende kyststrækninger, og forstyrrer de naturlige kystprocesser. Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt undgås.
Du kan læse meget mere om muligheder og regler for kystbeskyttelse i Administrationsgrundlag for kystforvaltning i Odsherred Kommune.
Har du spørgsmål kan du kontakte naturgeograf Rikke Kepp, tlf. nr.: 59 66 60 82, e-postadresse: rikep@odsherred.dk eller landskabsforvalter Rasmus Kruse Andreasen, tlf. nr.: 59 66 60 87, e-postadresse: raka@odsherred.dk.