Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Fald i sygefravær skal fastholdes

Fra sygefravær til trivselsnærvær
Trivsel og arbejdsglæde og ledernærvær er medvirkende til at mindske sygefraværet. Odsherred Kommune sætter nu ind over en bred kam for at nedbringe sygefraværet. Foto: stock.xchng


En sundhedsordning til alle ansatte, som dermed hurtigere kan få at vide, hvad de fejler og komme under behandling.

Støtte og vejledning til lederne, tættere opfølgning, nærvær ved sygefravær og en palet af kulturelle tilbud på den enkelte arbejdsplads skal fremme arbejdsglæde og trivsel og knække sygefraværskurven i Odsherred Kommune.

Ikke over 5 %

Målet er at nedbringe sygefraværet til 5 % eller derunder på afdelings- og institutionsniveau ved udgangen af 2011. Nogle steder er sygefraværet allerede nede på 5 % og denne gode udvikling skal fastholdes og understøttes, andre steder ligger sygefraværet noget højere.

Kommunernes gennemsnitlige sygefravær var i 2010 på 4,7 %, og det er også ønsket at Odsherred Kommune kommer ned på landsgennemsnittet.

Den positive tendens er allerede i fuld gang, for i 2010 faldt sygefraværet til 5,0 %, mens det i 2009 var på 5,4 %. Det lyder måske ikke af meget, men faldet er på 7,4 %. I 2011 vil indsatsen fokusere på områder med stort sygefravær.

Sundhedsordning

- Vi håber naturligvis den gode nedadgående tendens fastholdes, og derfor vil vi sætte ind med en række initiativer for at fremme trivsel og mindske sygefravær på arbejdspladsen. Et af de nye tiltag er en sundhedsordning, vi netop har indgået med Falck Healthcare som et frivillig tilbud til medarbejderen om at reducere ventetiden til en specialist og dermed hurtigere få dels en udredning for sin sygdom og dels en behandling, siger HR- og Personalechef Kirsten Markvardsen, som er projektleder for projekt ”Fra sygefravær til trivselsnærvær”.

I styregruppen sidder også repræsentanter fra plejecentrene, MED-udvalget og Direktionen og suppleres af en projektgruppe, som bl.a. skal stå for råd og vejledning til lederne.

”Medicinen” hedder udover ledernærvær fokus på flere fronter. På kommunens intranet opgøres løbende sygefraværet, ligesom trivselsprojektet har fået egen placering på intranettet, så både ledere og medarbejdere løbende kan følge med i projektet.

En analyse af langtidsfravær på over 28 dage i 2010 er i gang. HR og Personale er ved at udvikle statistikker over korttids- og langtidsfravær, der skal tilbydes trivselsguidekurser, aftale om flere sundhedsprofiler for medarbejderne og flere kulturelle tilbud.

Opfølgning og vejledning

HR og Personale følger op over for institutioner og afdelinger med enten udpræget højt eller lavt sygefravær i en slags ”kærlig controller”-funktion efter forudgående analyser og vil sammen med lederne vurdere, om der skal hentes ekstern bistand for at nedbringe et meget højt sygefravær.

- Initiativet skal ses som et tilbud om råd og vejledning de steder, hvor der er interessante bevægelser i fraværet, det kan både være steder med meget sygefravær eller det modsatte. Det handler om, at hele organisationen har fokus på den gode trivsel og viser interesse og nærvær, når en medarbejder er syg, også fordi det er afgørende for tilknytningen til sit job, at kontakten bevares, for efter bare fire ugers sygefravær øges risikoen for ikke at vende tilbage markant.

- Herudover er der naturligvis også et økonomisk incitament for kommunens økonomi, for jo mindre sygefravær, desto mindre er behovet for overarbejde eller vikaransættelser, siger Kirsten Markvardsen.

Yderligere oplysninger: Projektleder, HR og Personalechef Kirsten Markvardsen, 59 66 67 01



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Vidste du?
www.aftenskole.nu
Vidste du, at du nu kan se og tilmelde dig alle aftenskolehold ét sted? Se mere på www.aftenskole.nu.  
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side