Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Bevæg dig sund og glad i Odsherred

Skatere på rulleskøjtebanen i Højby Park
Odsherreds Rulleskøjteklub vil forsøge at sætte rekord ved uafbrudt rulleskøjteløb i 24 timer på banen i Højby Park i Bevægelsesdøgnet. Foto: Marianne Diers


Mangler du motivationen, lysten og inspirationen til at motionere og bevæge dig? Trækker sofaen mere i dig end løbeskoene, eller har du bare ikke fundet en motionsform, som passer dit temperament?

Så er der ekstra gode grunde til at deltage i Bevægelsesdøgnet fra fredag den 3. september 2010 klokken 16.00 til lørdag den 4. september klokken 15.59.

Sundhedscenter Odsherred sætter sammen med Kultur og Fritid og DGI Vestsjælland spot på motion og bevægelse for alle aldersklasser og alle mennesketyper med tilbud om ny, sjov og anderledes motion.

Alle foreninger og private motionstilbud har været inviteret til at komme med en aktivitet eller flere, og det er nu blevet til ikke mindre end omkring 50 forskellige tilbud fra 20 foreninger, deriblandt et par private, spredt over hele Odsherred.

Motion styrker helbredet

- Det er nu i adskillige forskningsmiljøer påpeget, at motion og god kondition er klart den bedste markør for sundhed.

- Det at være fysisk aktiv er det vigtigste for sundheden og ikke, som mange måske tror, hvad de putter i indkøbskurven, siger sygeplejerske i Livsstilsteamet på Sundhedscentret, Annette Møller, som har deltaget i planlægningen af Bevægelsesdøgnet.

Jo mere motion desto bedre, helst en halv time om dagen, naturligvis med hvilepauser til kroppen, og sved på panden og høj puls mindst en gang om ugen er bedst.

- Derfor vil vi gerne opfordre alle fra helårsbeboere til landliggere til at komme og opleve et socialt fællesskab om det at bevæge sig og vise bredden i de mange tilbud, som findes i vores område. Det er nemlig ikke kun fodbold og løbemotion, vores foreninger tilbyder.

Her er noget for unge som ældre, store som små. Kort og godt vil der garanteret være et motionstilbud for enhver smag, og det er vores ønske, at alle må opleve glæden ved at bruge kroppen i samvær med andre og gøre det til en af dagligdagens gode vaner efterfølgende, tilføjer Annette Møller.

Det er gratis

Det er ganske gratis at være med, og i det program, som allerede er offentliggjort på kommunens hjemmeside på adressen www.odsherred.dk/24timer kan man få en oversigt over de mange tilbud.

Et trykt program er også under udarbejdelse og bliver distribueret i 2500 eksemplarer til de deltagende foreninger og vil fra midten af august – uge 32 – kunne fås ved henvendelse på Sundhedscentret, på Odsherreds biblioteker, turistkontorer m. v.

Ideen er, at man kan tage rundt og prøve hvad man har lyst til og overkommer på de 24 timer, døgnet varer, og har man fået skærpet appetitten er man velkommen til at melde sig ind hos en af de deltagende foreninger.

Skal være en tradition

- Det er første gang, vi laver Bevægelsesdøgn under mottoet ”Odsherred bevæger sig – når du bevæger dig”, og det er planen at gøre det til en fast, årlig begivenhed den første fredag i september, siger sekretær i Sundhedscentret og med i styregruppen, Anette Dahl.

At der samme aften er Kulturnat på Anneberg Vandrehjem og Odsherreds Naturskole i Nykøbing ser arrangørerne af Bevægelsesdøgnet ikke som noget problem, tværtimod vil Bevægelsesdøgnet kunne inspirere flere til at besøge Kulturnatten – og omvendt.

Fra kajak til krolf

Eksempler på, hvad du kan prøve i løbet af de 24 timer med Bevægelsesdøgnet:

  • Krolfspil i Sundhedscentrets park (krolf er en blanding af kroket og golf og kan spilles af alle, også bevægelseshæmmede)
  • Rekordforsøg med 24 timers uafbrudt rul på rulleskøjtebanen i Højby Park
  • 20 km cykeltur på veje og stier mellem Nykøbing og Rørvig
  • Zumba i Vig Motionscenter
  • Petanque og stavgang ved Hallerne i Vig
  • Hundetræning i Dragsholm Hundeskole
  • Streethåndbold ved FK-Odsherred Håndbold
  • Beachvolley i Vallekilde-Hørve Fritidscenter
  • Nathåndbold i hallerne i Nykøbing
  • Badminton, natcykling, kajak, sejlads, gåtur med hunde, golf og meget mere.


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Abonnér på denne side