Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Find på et logo og vind en frokost



Var det noget med en frokost for familien med de bedste produkter fra lokalområdet tilberedt i egnens mest berømmede slotskøkken, Lammefjordens Spisehus på Dragsholm Slot? 

Og samtidig få et eksemplar af bogen "25 vandringer i Odsherred" med tilhørende vandrekort.

Præmierne sættes på højkant i en konkurrence om det bedste logo for den kommende Geopark i Odsherred – Danmarks første.

Præmierne er sponseret af Dragsholm Slot og VisitOdsherred (Odsherred Turistbureau, red.).

Konkurrence blev udskrevet søndag den 27. juni 2010 i forbindelse med indvielsen af den 900 meter lange Vejrhøjsti fra det lave område Vraget ved Vindekilde Strandvej og til de 121 meter over havet – Sjællands tredje højeste punkt – på toppen af Vejrhøj.

Det var borgmester Thomas Adelskov og miljøminister Karen Ellemann, som forestod indvielsen af stien.

Samme dag gik Geoparkens egen hjemmeside, www.geopark-odsherred.dk i luften med alle relevante informationer om formålet med Geoparken.

Afsløres i uge 42

Konkurrencen løber til og med Geologens Dag i Odsherred den 26. september 2010 og vinderen bliver afsløret i efterårsferien i uge 42. Logoet skal indeholde navnet "GeoPark Odsherred" og symbolisere landskabformerne og geologien i Odsherred.

Materialet skal sendes pr. e-mail i eps- eller jpg-format til geopark@odsherred.dk senest den 26. september 2010 kl. 12.00.

Det vindende logo vil efterfølgende blive anvendt hjemmesiden i øverste venstre hjørne og til det formidlingsmateriale, der skal trykkes til GeoPark Odsherred - vandretursfoldere, plakater og kort mv. samt på vandreruterne overalt i geoparken mv.

På hjemmesiden kan man læse om den sidste istid i Danmark, som sluttede for 10.000 år siden. Dannelsen af landskabet i Odsherred, andre geo-sites, konceptet bag, styregruppen, aktiviteter med mere.

I Kommuneplanen er en Unesco Geopark nævnt som et af fyrtårnene i kommunen, og som følge heraf er nu nedsat en styregruppe.

Odsherred kan blive den første Geopark i Danmark, som optages dels på European Geoparks Network og herigennem på Unescos liste over verdens Geoparker.

I Norge er der to, og de er begge med i det internationale netværk, mens et land som Kina har 20.



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Vejrhøjstiens indvielse 27. juni 2010
Der er et enestående kik fra Bjergene ud over Nekselø og Sejerø Bugter, i klart vejr helt til Mols Bjerge.

Kort over Geopark Odsherred

Kort over de særligt geologisk interessante områder, der til sammen danner Geopark i Odsherred.


Et kik fra Vejrhøjstien mod Nekseløbugten 27.6.2010
Der var stor interesse for den nye Vejrhøjsti, som blev indviet 27. juni 2010 i midten af det område, som skal være Geopark.

Miljøminister Karen Ellemann, borgmester Thomas Adelskov og skovrider Jens Peter Simonsen på den nye Vejrhøjsti 27.6.2010
Miljøminister Karen Ellemann og borgmester Thomas Adelskov tog turen de 900 meter op ad den nye Vejrhøjsti søndag den 27. juni 2010, her med skovrider Jens Peter Simonsen. Fotos: Tine Christiansen/Nina Lemkow

Vejrhøjstien
Stien fører fra det lave område ved Vindekilde Strandvej op i Bjergene til 121 m. o. h. ved Vejrhøj.
Abonnér på denne side