Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Egebjerg Skole først med jordvarme

Odsherred Kommune er godt på vej til at blive en endnu mere miljø- og klimavenlig kommune og samtidig spare på driftsudgifterne til energi.

Sparer penge og CO2

Mandag den 14. juni 2010 kunne formand for Miljø- og Klimaudvalget Annelis Stamm sætte spaden i jorden til det første jordvarmeanlæg på en kommunal ejendom – Egebjerg Skole, som dermed skrotter det gamle oliefyr fra 1977 og har udsigt til en årlig besparelse på 75.000 kroner på varmeregningen.

Miljøet bliver også sparet for udledning af CO2 ved anlægget, som består af en 40kW og en 60kW varmepumpe samt 4.500 meter jordslanger. Cirka 270 tons mindre CO2 vil blive sluppet ud i atmosfæren fra Egebjerg sklole, når anlægget står klar til næste skoleårs start til august 2010.

Varmepumper

Men energioptimeringen fortsætter i kommunen. Odden Skole, Rørvighallen, Sognegården og Rørvig Friskole får i år også etableret et jordvarmeanlæg som erstatning for opvarmning ved oliefyr.

Derudover installeres et luft- og vandbåret varmepumpeanlæg i Røffen i Rørvig og Egebjerg Børnehave samt Odden Børnehave. Lidt mindre luft-varmepumpeanlæg til erstatning for elopvarmning skal opsættes i træningsområdet i kælderen på Sundhedscentret i Nykøbing, i Bobjergskolens SFO samt på Vig og Odden skoler.

I alt forventer ingeniør Peter Ankarfeldt, Ejendom og Byggeri, at kommunen med de nu igangsatte projekter årligt vil udlede 1000 ton mindre CO2.


Det er et lån på 20 mio. kr. til energibesparelser på de kommunale ejendomme, som finansierer de nye jord- og luftvarmeanlæg.

Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider

Annelis Stamm tager første spadestik til jordvarmeanlæg på Egebjerg Skole
Mandag den 14. juni 2010 tog formand for Miljø- og Klimaudvalget Annelis Stamm det første spadestik til det første jordvarmeanlæg i kommunen, på Egebjerg Skole. Th. skoleleder Kirsten Kongsgaard. Fotos: Marianne Diers

Jordvarmeanlæg etableres ved Egebjerg Skole
Energien kommer fra 4.500 m jordslange (40 mm PEL PN6 rør), som graves ned rundt fodboldbanen med en særlig gravemaskine (kædegraver), som kan lave en meget smal rende.
Vidste du?
Klik og se, hvad du kan på borger.dk.
Spørg ikke, hvad du kan gøre for Borger.dk, men hvad Borger.dk kan gøre for dig.
Abonnér på denne side