Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Ny vandresti til toppen af Odsherred

Søndag den 27. juni 2010 indvier Odsherreds borgmester Thomas Adelskov og miljøminister Karen Ellemann en helt ny vandresti i Odsherred.

Program for indvielse af Vejrhøjstien

Folder om Vejrhøjstien (pdf, 1,18 mb)

Det er Vejrhøjstien, som på sine cirka 900 meter fører fra det lave, sandede område ved foden af Bjergene op til Sjællands tredje højeste punkt, Vejrhøj, 121 meter over havet med et storslået vue over et af landets mest unikke geologiske landskaber.

Geopark får hjemmeside

Den 27. juni 2010 er valgt, fordi det også er dagen, hvor Skov- og Naturstyrelsen markerer Naturkanonen, som er en udpegning af 216 særlige danske naturtyper, hvor Odsherred og Saltbæk Vig også indgår.

Dagen markerer også åbningen af en ny web-site på www.geopark-odsherred.dk (ikke i luften endnu) og en logokonkurrence for den Geopark, som i Kommuneplanen for Odsherred er en målsætning sammen med et formidlingscenter, et Geocenter, placeret ved Dragsholm Slot.

Visionen er at formidle landskabets dannelse, naturen og kulturlandskabet.

Smukke landskaber

De nu fredede landskaber og natur i Bjergene i Odsherred er et af de mest enestående eksempler på istidslandskaber, og den nye sti leder gennem et af Danmarks smukkeste morænelandskaber.

Stien stiger cirka 18 procent og er ikke egnet for gangbesværede. Det tager cirka en halv time at forcere stien, der er anlagt fra foden af morænebakkerne, op gennem den lerede jordbund til Vejrhøj med storslået udsigt til Nekselø, Sanddobberne, Sejerø, Ordrup Næs og i klart vejr Samsø.

Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider

Kik fra Bjergene mod Nekselø
Et kik fra Bjergene mod Nekselø. Fotos: Marianne Diers. Klik på billederne for at se dem i større version.

Vejrhøj 121 meter over havet
Vejrhøj er Sjællands tredje højeste punkt 121 meter over havet med en storslået udsigt i klart vejr helt til Samsø.

Valmuemark i Bjergene
Valmuerne blomstrer på markerne i Bjergene.

Kort over Vejrhøjstien
Kort over den nyanlagte Vejrhøjsti.
Abonnér på denne side