Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Odsherred hejser 10 blå flag

Blå Flag Odden_6
Der er Blå Flag aktiviteter i alle tre lystbådehavne. Her fra flaghejsningen på Odden havn i 2008.


Odsherred topper igen i år listen over kommuner med det internationalt anerkendte Blå Flag, som er beviset for rent miljø og godt badevand foruden undervisning og information.

Syv strande

Følgende syv badestrande får Blå Flag denne sæson: Dragsholm offentlige badestrand ved Høve, Gudmindrup Lyng Strand, Ordrup Strand, Skærby Strand, Nordstrand, Stranden ved Lynghusvej, Telegrafvejen ved Kabelhuset og de tre lystbådehavne i Nykøbing, Rørvig og Havnebyen på Odden.

Det blå flag ved Vraget ved Vindekilde Strandvej blev nedtaget sidste år på grund af for højt indhold af bakterier og kan først opsættes igen næste sommer.

Hejses grundlovsdag

Grundlovsdag lørdag den 5. juni 2010 klokken 14.00 hejser formanden for Miljø- og Klimaudvalget Annelis Stamm det blå flag på Rørvig Havn.

Samme dag og sted holdes ”Havnens dag” med en stribe aktiviteter på havnen, blandt andet holder Blå Flag-stationen åbent med udlån af grej til krabbefiskeri m. v.

Blå Flag sæsonen i Odsherred strækker sig fra denne dag 5. juni 2010 frem til 15. september 2010.

Livreddertårne

Igen i år vil Blå Flag strandene i Høve, Gudmindrup Strand samt Rørvig Strand have de karakteristiske bolsjestribede bemandede livreddertårne fra TrygFonden.

I de tre lystbådehavne vil der hvert sted være tilbud om tre gratis Blå Flag aktiviteter, krabbekonkurrence, ”alt godt fra havet”, ”nordiske sten på stranden”, ”livet på lavt vand” samt ”livet i havnen”.
Herudover er der 5 øvrige Blå Flag Aktiviteter.

Søndag den 30. maj 2010 er der en fælles aktivitetsdag med det historiske værksted Ulvsborgen i Toftholm ved Asnæs, lørdag den 17. juli 2010 vil der i forbindelse med havnefest på Odden havn være klappebassin, udstilling og besøg på fiskekutteren Ragnhild, tirsdag den 3. august 2010 fortæller en fisker om havets spisekammer i Rørvig Havn og onsdagene 11. og 18. august 2010 kan man få en aftensejltur på Isefjorden med Marianne F. fra Rørvig Havn.

Desuden arrangerer VisitOdsherred i samarbejde med Odsherred Naturskole en stribe øvrige træfpunkt-aktiviteter for hele familien sommeren igennem.

Fagcentret Natur og Miljø i Fårevejle forestår analyser af badevandet 20 gange i sæsonen.

Arbejdet og aktiviteterne omkring Blå Flag er i år lagt i hænderne på fagcentret Kultur og Fritid i Nykøbing ved kultur- og fritidskonsulent Holger Petersen, som man kan henvende sig til omkring spørgsmål om Blå Flag.

Ved hver Blå Flag strand vil der være opslag om badevandsanalyseresultaterne samt aktiviteter med mere.

FAKTA OM BLÅ FLAG 2010

Den internationale Blue Flag Jury afholdt fredag den 23. april 2010 deres møde. Danmark blev tildelt 216 Blå Flag strande og 69 Blå Flag lystbådehavne.

Det er to flag færre end 2009, hvor der var 218 strande, som havde Blå Flag ved sæsonens begyndelse.

I forrige sæson var der, som i år, 69 havne med Blå Flag - og således er antallet status quo.

- Vi er meget tilfredse med afgørelsen, siger Helen Witt Qvist og Irene Lauridsen, Blå Flag konsulenter i Friluftsrådet. Danmark er igen i år blandt landene med flest flag og det viser en interesse hos kommunerne og havnene for, at støtte natur og friluftsaktiviteter ved kysten. Kommunerne og havnene arbejder hårdt for at leve op til de internationale krav om sikkerhed, vandkvalitet og miljøformidling og det er dejligt, at deres arbejde bliver synliggjort med Blå Flag.

En Blå Flag strand:

  • er ren og tilses jævnligt
  • har rent badevand og oplyser om den aktuelle vandkvalitet
  • har pligt til at tage det Blå Flag ned ved akut opstået forurening
  • har rene toiletfaciliteter og velholdte bygninger
  • har affaldsordning
  • har livredningsudstyr, førstehjælpskasse og (nød)telefon i nærheden. På nogle Blå Flag strande er der også livredder
  • tilbyder gennem kommunen miljø-/naturaktiviteter informerer om beskyttede og sårbare naturområder

En Blå Flag havn:

  • arbejder for et rent miljø
  • er ren og ryddelig
  • har livredningsudstyr, brandbekæmpelsesudstyr og førstehjælpskasse
  • har rene toiletter og baderum
  • har affaldsordning
  • har lys og el på broer og på havneområdet
  • modtager spildeolie og miljøfarligt affald
  • informerer om god miljøpraksis, miljøforhold og lokale naturområder
  • På nogle havne frasorteres flasker/glas, papir/pap, metal/dåser, plastik m. m.

Læs mere på www.blaaflag.dk
 
Yderligere oplysninger:
Kultur- og fritidskonsulent Holger Petersen, 59 66 64 00
.



Blå Flag ved Nordstrand 2007
Nordstrand ved Kattegat - billedet - får som seks øvrige badestrande Blå Flag i 2010-sæsonen.


Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Banner til afbureaukratiseringskampagnen.
Hvis du oplever besværlige og unødvendige regler eller overflødige arbejdsgange, så kan du nu indberette dem her.
Abonnér på denne side