Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Børneskulptur byder velkommen til Grevinge SFO

Nu kan alle finde frem til Grevinges skolefritidsordning. En flot skulptur af jern formet som et træ med masser af farverige fugle, mariehøns, solsikker i stentøj danner nu indgangsportal til det store legeområde og bygningerne på Vestergade 8 i Herrestrup.

Og om få dage vil små solcellelys oplyse skulpturen om natten, og byen har dermed fået sig et nyt og synligt vartegn.

Holder i vejr og vind

Det er hovedparten af de 75 børn i sfo’en, som i et forløb i foråret over to måneder sammen med billedkunstnerne Tina Birk og Anette Schou fra Odsherred Billedskole har fremstillet de små stentøjsfigurer i den nye indgangsskulptur, som blev afsløret torsdag den 20. maj 2010 af børnene selv.

Billedkunstnerne har været på besøg i sfo’en flere gange og haft et forløb fra idéfase til børnenes fremstilling af de små stentøjsfigurer, som efterfølgende blev malet og brændt, så de kan holde til vejr og vind i mange år.

- Nu kan ingen længere være i tvivl om, hvor sfo’en ligger, sagde sfo-leder Mogens Rossing og fortalte om baggrunden for projektet. Det er modelforsøget ”Kulturboomerang” i 2008 og 2009, hvor kulturinstitutionerne og de 11 skolefritidsordninger kunne indgå samarbejdsaftaler, som projektet udspringer af.

I forvejen har Grevinge SFO for fem år siden anlagt en legeplads med naturelementer inspireret af den nærliggende Herrestrup Mose. På det store legeområde findes således skulpturer, der skal forestille en mosekone og Nøkken, man kan klatre i, og i det hele taget et stort udeområde med alternativ boldbane, petanquebane, mooncars, gyngestativer og klatretårne m. v.

Passer på

- I har bare været så engagerede og dygtige, alle sammen, og Tina Birk og Anette Schou har været fantastiske til at hjælpe jer. Jeg håber, I alle vil være med til at hjælpe med at passe godt på skulpturen, så kan I også se den om 30 år, når I som voksne kører forbi her og kan pege og sige, at den har I været med til at fremstille, sagde Mogens Rossing.

Grevinge SFO deltog også i modelforsøget i 2009 i et projekt med Odsherred Naturskole og Vig Bio, hvor en lille naturfilm blev kreeret.

Læs: Kulturpakker afløser modelforsøg

Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Nyt vartegn i Grevinge SFO

Alle, som kommer forbi Vestergade i Herrestrup, kan nu se den flotte skulptur ved indgangen til Grevinge SFO. Fotos: Marianne Diers (tryk på billederne for større format).


Ny skulptur i Grevinge SFO formet som et træ
Næsten alle 75 børn har med stort engagement fremstillet små dyr, planter og insekter i stentøj til skulpturen.

Tina Birch og Anette Schou fra Odsherred Billedskole
Tina Birk og Anette Schou fra Odsherred Billedskole har stået for forløbet.

Ny skulptur i Grevinge SFO
Her en skildpadde og en hare på vej op i skulpturtræet.
Abonnér på denne side