Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Politikredsens dygtigste cyklister

Bedste cyklist i 6. klasse i Midt- og Vestsjællands politikreds

Rikke Sandal fra Udby Skole var en glad og overrasket vinder af 1.-præmien - en flot mountainbike til en værdi af 3000 kroner fra Pejsegårdens Cykler i Rørvig - der blev overrakt af borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune. 



Tirsdag den 4. maj dystede de bedste cyklister fra 44 skolers 6.-klasser om at vinde finalen, hvor Odsherred var værtskommune.

Efter at de fire starthold havde kørt deres rute, hvor der var sat poster ud på forskellige strategiske steder, blev det gjort op, hvem der var bedst til at huske alle de mange regler med korrekt tegnafgivelse, se sig tilbage m.v.

Posterne der var bemandet med frivillige fra politiet, havde mange rosende ord til alle cyklisterne. Dog var der også et par velmenende ord om, hvor farligt det kan være at færdes i trafikken og hvor mange ulykker der kan undgås ved at kunne færdselsreglerne og i øvrigt passe godt på sig selv.

Før spændingen om, hvem der skulle vinde de flotte præmier, kunne blive udløst, blev alle de 140 elever færdselslærer, politifolk, forældre, borgmesteren og sponsorerne bespist med lasagne i Asnæs Forsamlingshus.

1-præmien - en flot mountainbike til en værdi af 3000 kroner fra Pejsegårdens Cykler i Rørvig - gik til Rikke Sandal fra Udby Skole.

2.-præmien - en chek på 1000 kroner skænket af Dragsholm Sparekasse - vandt Stephanie Lenette Jensen fra Svinninge Skole.

3.-præmien - cykeludstyr fra Pejsegårdens Cykler i Rørvig - modtog Valdemar Svensson fra Højby Skole.

4.-præmien - et mindekrus - blev givet til to elever: Mie Rasmussen fra Holbæk Private Realskole og Henriette Grathwohl fra Stestrup Skole.

Alle øvrige deltagerne fik også et mindekrus fra Nordea Bank.

Tekst og fotos: Marianne Diers.





Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Abonnér på denne side