Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Stor enighed bag ny MED-aftale

Hovedudvalg samlet til ny MED-aftale 12.3.2010
Hovedudvalget var samlet til underskrift på den nye MED-aftale fredag den 12. marts 2010 i kursuslokalet på rådhuset i Højby. Fra venstre Karin Husher, Torben Greve, Birte Friis Skytte, Kirsten Markvardsen, Eva Brøndsted Ankjær, Michael Kappendrup Bay, Hanne Pedersen, Vera Klinke, kommunaldirektør Lars Holte og næstformand i Hovedudvalget Arne Mikkelsen, Kirsten Johansen, Hardy Granhøj, Anette Rise og Sven Drew-Morgan. Foto: Marianne Diers


Fredag den 12. marts 2010 underskrev arbejdsgiver og arbejdstager – Direktionen og Hovedudvalget i Odsherred Kommune – en ny MED-aftale efter en ændring af MED-strukturen som følge af en organisationsændring fra nytår, hvor fag- og fællescentre afløser forvaltninger for at skabe større sammenhæng i kommunen.

Aftalen, som træder i kraft 1. april 2010, sikrer det fortsatte samarbejde og tætte dialog på tværs af kommunen og er blevet til i stor enighed.

Fleksibel aftale

- Det er en fremtidssikret aftale med indbygget fleksibilitet, da MED-strukturen kan tilpasses organisationen også i fremtiden, men kun efter godkendelse i Hovedudvalget, siger næstformand i Hovedudvalget og formand for Odsherred Medarbejder Forum, Arne Mikkelsen.

Når aftalen træder i kraft 1. april fratræder Arne Mikkelsen sine poster i Hovedudvalg og OMF som en følge af, at Arne Mikkelsen er valgt til Odsherred Byråd, hvor han er viceborgmester og dermed repræsenterer kommunen som arbejdsgiver.

Fælles centerudvalg

Kommunaldirektør Lars Holte ser frem til, at dialogen om de attraktive arbejdspladser i Odsherred Kommune nu kan fortsætte på tværs af kommunen samt, at hele administrationen fremover bliver repræsenteret i et Centerudvalg for Administration.

Det tidligere administrationsudvalg dækkede i praksis kun rådhuspersonalet i Højby, men ikke administrationscentrene i Fårevejle og Nykøbing.

MED-udvalg

- Aftalen har været igennem en god og grundig høringsproces siden midten af december, hvor vi har fået bemærkninger fra mange institutioner og centre. Hovedindtrykket er positive tilbagemeldinger hele vejen rundt, siger HR- og Personalechef Kirsten Markvardsen.

En del af høringssvarene har påpeget, at centercheferne i de personaletunge områder, Pleje og Omsorg og Dagtilbud og Uddannelse, bør være repræsenteret i Hovedudvalget.

Der er med den nye struktur dog sikret, at alle fag- og fællescentre enten refererer direkte til Hovedudvalget eller til Centerudvalget for Administration, som så igen refererer til Hovedudvalget. På alle institutioner etableres enten et MED-udvalg som i dag eller også har personalemøderne MED-status afhængig af institutionens størrelse.



Underskrift på ny MED-aftale 12.3.2010
Arne Mikkelsen, Michael Kappendrup Bay, kommunaldirektør Lars Holte, Vera Klinke og Kirsten Johansen ved underskrift af den nye MED-aftale.


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Abonnér på denne side