Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg
kulturregion_top_01.jpg
 
Forside > Billedkunst - > Regionalen 2010: Udstilling på Musicon i Roskilde

Regionalen 2010: Udstilling på Musicon i Roskilde



70 kunstnere viste i perioden  den 8. til den 24. maj 2010 mere end 250 værker på udstillingen REGIONALEN 2010 - Nedenfor ses nogle billeder fra udstillingen. Se flere billeder her.


Tre kvinder i den store Musicon udstillingshal i Roskilde


Opstilling med 4 store billeder og 3 krukker på pedistaler


Ny kunst sammen med gammel brandslange.


Bemalede træskiver.


70 kunstnere viser mere end 250 værker på udstillingen REGIONALEN 2010 - Vejen til kunsten i Midt- og Vestsjælland. Udstillingen åbnes den 8. Maj kl. 14.00 af Næstformand for Kulturgruppen Anita Skjoldager, Sorø Kommune

Kunst og kunsthåndværk i Kulturregion Midt- og Vestsjælland
Fra den 8. til den 24. maj 2010 kan interesserede udforske kunst og kunsthåndværk af mere end 70 kunstnere og kunsthåndværkere på udstillingen REGIONALEN 2010: Vejen til kunsten i Midt og Vestsjælland. Udstillingen, der er arrangeret af Kultursekretariatet og Billedkunstrådet i Kulturregion Midt- og Vestsjælland, er et vidnesbyrd om, at den kunst, der skabes under disse regionale himmelstrøg, ikke – som man kunne tro – er lige ud af landevejen, men et univers af mangfoldige kunstneriske udtryk.

Et utraditionelt udstillingsrum
Ønsket om et utraditionelt udstillingssted gjorde, at valget faldt på HAL 7 – to sammenhængende, slidte og forladte haller, der tidligere tilhørte betonfabrikken Unicon, men som nu er en del af Roskildes nye kreative bydel Musicon. Der er højt til loftet og plads til store armbevægelser i HAL 7, der både er under afvikling og udvikling og inviterer til udforskning af rummets og hele Musicon-områdets fremtidige muligheder som rum og sted.



Musicon


Værker skabt til stedet
Nogle af udstillingens værker er specifikt skabt til HAL 7. Det gælder blandt andet Nynne Livbjergs stilladskonstruktion, hvor arbejdsprocesser enten er gået i gang eller i stå, Eva Carstensen og Lars Holbroes grafiske værker, der bruger hallernes store dimensioner, Vibeke Bucieks installation af keramiske objekter, Skak Snitkers luftkastel af glasbobler og Therese Licht Nielsens tableau af midlertidige og fastlåste spor i hallens sandgrav. Herudover kan opleves installationer, malerier, tegninger, gobeliner, skulpturer, akvareller, grafiske værker, relieffer, glaskunst, foto, keramiske værker, freskoer, collage, tekstilkunst mm.



Et metal-buetæppe med orange netskørter udført af kunstneren Karin Mathiasen
REGIONALEN 2010
Udstillingens titel REGIONALEN 2010 henviser til udstillernes bopæl i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og er inspireret af ordet biennale, som betegner en kunstnerisk begivenhed, der afholdes hvert andet år. Som forløber for udstillingen er der udgivet en bog med fortegnelser over professionelle kunstnere og kunsthåndværkere i Kulturregionen. Bogen kan købes på udstillingen samt ses på www.kulturregionmidtogvestsjaelland.dk

I udstillingsperioden vil der være på lørdage være muligt at møde nogle af de deltagende kunstnere og der arrangeres dialog mellem kunstnere og publikum ledet af museumsleder, Odsherreds Kunst museum, Jesper Knudsen den. 15. maj kl. 14.00 og den 22. maj kl. 14 er det Formand for Korsør Kunstforening Finn Mikkelsen, der står for kunstdialogen.

Udstillingsperiode: 08.05-24.05 2010, åbent 11:00-17:00.
Fernisering: 08.05 2010, kl. 14-17.
Sted: HAL 7, Musicon, Rabalderstræde, 4000 Roskilde.


Krukke af kunsthåndværkeren Birgit Krogh


Deltagende kunstnere: Dag Aronson, Maj-Britt Beck, Visti Bergholt, Lis Biggas, Tina Birk, Mogens Buch, Vibeke Buciek, Dorte Bundesen, Kirsten A. Bækgaard, Charlotte Bøgh, Birgitte & Hans Børjeson, Eva Carstensen, Ingrid Britta Christensen, Jan Christensen, Mette Dalsgård, Betty Engholm, Henriette Fynbo, Didder Geisler, Søren Graff, Leif Hallstrøm, Jørgen Hauptmann, Inger Heebøll, Anne Skamstrup Heiberg, Finn Heiberg, Torben Heron, Lars Holbroe, Hanne Lange Houlberg, Niels Huang, Neel Jans, Sam Jedig, Ingrid Marie Jelbech, Lisette Kampmann, Jørgen Karlsen, Oda Knudsen, Birgit Krogh, Charlotte Krogh, John Krogh, Carin Larsen, Finn Lerkenfeld, Lis Lindkvist, Nynne Livbjerg, Karin Mathiasen, Loui Michael, Grethe Michaelsen, Alison Michell, Eva Miklos, Jane Morten, Hans Helge Nielsen, Kis Nielsen, Poul Erik Nielsen, Terese Licht Nielsen, Nana Nissen, Martin Nybo, Lisbeth Olrik, Leif Kvistgaard Olsen, Tue Poulsen, Anne Rolsted, Anni Rose, John Rud, Vibeke Rytter, Karin Sauer, Dorthe Grum-Schwensen, Tine Secher, Lone Seeberg, Steinunn Helga Sigurdarddóttir, Skak Snitker, Lena Søeborg, Heidrun Sørensen, Jørgen S. Sørensen, Hussein Tai, Morten Tillitz, Andreas Vind, John Würtz, Gerda Østergaard.