Den folkeoplysende forening
I henhold til kapitel 2 i folkeoplysningsloven skal den frie folkeoplysende virksomhed (foreningsarbejde eller voksenundervisning) være etableret som en forening med vedtægt for at kunne få tilskud eller anvist lokaler efter loven.
Kravet om foreningsdannelse kan Kultur- og folkeoplysningsudvalget dog fravige ved ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen.
Det første, man skal gøre for at oprette en forening, er at holde en stiftende generalforsamling. Her skal en bestyrelse på mindst 5 personer dannes, og foreningens vedtægter skal godkendes. Det kan du alt sammen læse mere om nedenfor.
To typer forening
Der er to typer af folkeoplysende foreninger, nemlig:
- foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning m.v. (folkeoplysningslovens kapitel 4)
- foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningslovens kapitel 5)
Det er Kultur - og folkeoplysningsudvalget, der afgør, om en forening opfylder betingelserne for at opnå tilskud eller få anvist offentlige lokaler efter loven. I begge tilfælde skal Kultur- og folkeoplysningsudvalget godkende foreningernes vedtægter. I den forbindelse stilles der forskellige krav til foreninger inden for de to områder.
Krav til foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning
Disse foreninger skal:
- have et formuleret formål, som fremgår af vedtægten
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven
- have en bestyrelse på mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af medlemmerne eller de medlemsorganisationer, der står bag foreningen
- give deltagerne mulighed for en plads i bestyrelsen
- have en virksomhed der som udgangspunkt er åben for alle
- være hjemmehørende i kommunen
- have en virksomhed der er almennyttig og kontinuerlig
Krav til foreninger, der tilbyder frivilligt foreningsarbejde
Disse foreninger skal:
- have et formuleret formål, som fremgår af vedtægten
- tilbyde virksomhed efter folkeoplysningsloven
- have en bestyrelse og være demokratisk opbygget
- bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
- som udgangspunkt være åben for alle, der tilslutter sig foreningens formål
- være hjemmehørende i kommunen
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
Krav til vedtægterne
Fælles for begge typer foreninger gælder, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om:
- foreningens formål
- valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
- regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
- foreningens hjemsted
- betingelser for medlemskab
- tegningsret for foreningen
- procedure for vedtægtsændringer
- anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør
Sådan bliver foreningen godkendt
Når en forening har afholdt stiftende generalforsamling og udarbejdet vedtægter, skal disse indsendes til bedømmelse og godkendelse.
Vedtægterne indsendes til Kultur og Fritid, der gennemgår disse og afklarer eventuelle tvivlsspørgsmål med foreningen. Når formalia er på plads, meddeler Kultur og Fritid skriftlig godkendelse til foreningen. Foreningen skal herefter kun indsende vedtægter, hvis disse senere ændres.
På det næste møde i Kultur- og folkeoplysningsudvalget orienterer Kultur og Fritid om godkendelsen. Kun i tvivlstilfælde, eller hvis foreningen klager over forvaltningens afgørelse, forelægges ansøgningen om godkendelsen udvalget til egentlig behandling.
Klage over Kultur- og folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden fire uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Byrådet. Byrådets afgørelse er endelig.
Habilitetsregler for bestyrelsesmedlemmer
Følgende personer kan ikke være medlem af en forenings bestyrelse:
- Medlemmer i bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen eller som kontrollerer udlejer af lokaler til foreningen.
- Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreninger.
- Fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er almennyttige, og hvis hovedformål er at stille faciliteter til rådighed for børn og unge er ikke omfattet af ovenstående.
- Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreninger
Habilitetsreglerne kan fraviges, når lejemålet er af uvæsentligt omfang, og når det skønnes at en fravigelse ikke vil medføre, at uvedkommende interesser får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen i den folkeoplysende forening.
Kommerciel virksomhed
En folkeoplysende forening må ikke oprettes eller drives i kommercielt øjemed. Bestemmelserne forhindrer dog ikke, at foreningerne kan afholde arrangementer med det formål at skaffe indtægter til foreningens aktiviteter.
Beretning
Der stilles ikke krav om, at foreningerne skal indsende årsberetning jf. Folkeoplysningslovens § 5, stk. 8.
Kultur- og folkeoplysningsudvalget kan dog hvert år træffe beslutning om, at et antal foreninger skal indsende beretning. Det kan fx være foreninger i et bestem lokalområder, særlige typer af foreninger eller lignende. Kultur og Fritid udsender materiale til brug for beretningen.
Kultur - og folkeoplysningsudvalget kan også invitere en eller flere foreninger til at give en mundtlig orientering på et af udvalgets møder eller i forbindelse med de møder, som udvalget holder med foreningerne.
Andet
Overholder en forening eller en modtager af tilskud fra Udviklingspuljen ikke loven eller de regler, der er fastsat i medfør heraf, kan kommunen undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode.
Der kan ikke ydes tilskud til virksomhed, der henhører under anden lovgivning.
