På hjemmesiden www.brugerinformation.dk kan du:
- sammenligne Odsherred Kommunes tilbud inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet, fx sammenligne tre børnehaver eller tre skoler
- sammenligne en børnehave med en børnehave i Kalundborg Kommune og/eller en børnehave i Holbæk Kommune
- sammenligne en række overordnede forhold ved Odsherred Kommunes tilbud med en række overordnede forhold ved én eller flere andre kommuners tilbud
Portalen indeholder dermed en bred vifte af centrale informationer, der giver dig som borger et godt grundlag for at gøre brug af frit valg på de enkelte serviceområder.
Ved at sammenligne er det altså muligt at finde netop det tilbud, der passer bedst til den enkeltes ønsker og behov.
Eksempel 1: En sammenligning af tre Odsherred-skoler
Hvis det lyder kompliceret at sammenligne tilbud i Odsherred Kommune, så fremgår det fx af en sammenligning i 2011 mellem Egebjerg, Højby og Vig skoler, at:
- Egebjerg har 95 elever, mens Højby har 480 elever og Vig har 260 elever
- Egebjergs gennemsnitlige klassekvotient for 4.-6. klasse er 11,66, mens Højbys er 18,3 og Vigs er 19,0
- du også kan finde gennemsnitskarakterer for to af skolerne på brugerinformation.dk (Egebjerg er ikke en afgangsskole, så den har ikke eksamener)
Eksempel 2: En sammenligning af nogle forhold ved Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner
Hvis det stadig lyder kompliceret, så fremgår det fx af en sammenligning i 2011 mellem Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner, at:
- Odsherred har 17 børnehaver, mens Holbæk har 24 og Kalundborg har 11
- Odsherred har 133 dagplejere, mens Holbæk har 306 og Kalundborg har 178
- Odsherred yder 69.617 kr. om året i tilskud til pasning af egne børn mellem 6-12 mdr., mens Holbæk yder 60.720 kr. og Kalundborg yder 56.928 kr.