Pr. 1. januar 2007 har Odsherred Kommune overtaget finansieringen af den lokale kollektive bustrafik og har i den forbindelse fået udarbejdet en Busplan 2009-2012 (PDF 1,6 MB).
Et grundlag for konkrete handlingsplaner
Busplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Odsherred Kommune og Movia og er et politisk og administrativt grundlag for handlingsplaner på kort og lang sigt. Du kan læse planen ved at klikke på linket ovenfor eller ved at henvende dig følgende steder:
Frist for bemærkninger og forslag
Planen sendes i høring for at indsamle ris, ros og gode ideer. Fristen for den offentlige høring udløber tirsdag den 25. marts 2008, og bemærkninger skal sendes til Park og Vejs postadresse.
Det er også den dato, der gælder, hvis du vil komme med gode forslag til buskøreplanen for 2009.
Flere hensyn bag bustrafikken
Den kollektive bustransport i Odsherred Kommune har tre hovedopgaver:
- Socialt: at give et transporttilbud til personer uden andre muligheder
- Trafikalt: at være et alternativ til andre transportformer
- Miljømæssigt: at udføre transporten på den miljømæssigt bedste måde
Bustrafikken i dag
Der er 16 forskellige buslinjer, som betjener Odsherred Kommune: 4 regionale ruter og 12 lokale ruter.
Der er cirka 6.300 som på en almindelig hverdag stiger på et tog eller en bus i Odsherred Kommune. Busserne tegner sig for cirka 60 % af påstigerne og lokalbanen for resten.
Nogle skifter mellem bus eller mellem bus og tog, og derfor er antallet at passagerer i den kollektive transport i Odsherred lidt mindre end tallet ovenfor – cirka 5.000 pr. dag.