Der er to typer af dagtilbud:
Begge tilbud har til formål at give borgerne mulighed for at vedligeholde deres færdigheder fysisk, psykisk og socialt længst muligt.
Daghjem
Daghjem er et visiteret tilbud til borgere, der ikke har mulighed for at komme i de åbne tilbud. Daghjemmet tilbyder - ud over det primære formål med vedligeholdelse af fysisk, psykisk og sociale færdigheder - også muligheden for aflastning af pårørende.
Henvendelse sker oftest fra udekørende medarbejdere i hjemmeplejen, kommunens demenskoordinator eller ved direkte henvendelse fra borgeren. Selve visitationen varetages af Visitation og Hjælpemidler.
I daghjemmet bager vi, spiller spil, går ture, gør gymnastik og ser film. Vi laver også hobbyprægede aktiviteter og meget andet.
Aktiviteterne er tilpasset de pågældende brugere, ud fra den enkeltes erfaring, formåen og lyst.
Vi har daghjem følgende steder:
- Solvognen: 18 heldagspladser dagligt (mandag til torsdag)
- Bakkegården: 8 heldagspladser dagligt (tirsdag til fredag)
Borgere, der visiteres til daghjem, er borgere, der på den ene eller anden måde ikke kan tage vare på sig selv, hvilket som udgangspunkt er borgere i eget hjem.
Tilbuddet visiteres enten som halvdagstilbud (formiddag eller eftermiddag), eller som heldagstilbud (alene mulig på Grønnegården).
Dagcentre
Dagcentre er et åbent tilbud, hvor formålet alene er, at borgerne kan komme og vedligeholde deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
Vi har dagcentre følgende steder:
- Asnæshvile
- Baeshøjgård
- Bakkegården
- Grevinge centret
- Grønnegården
- Fårevejle centret
- Solvognen
Tilbuddene gives som et bredt tilbud til en stor gruppe af bedre fungerende ældre og bruger i høj udstrækning hjælp fra frivillige. Aktiviteterne er fx.
- Syning, vævning, kortspil m.v.
- Hjælp til kontakt til offentlige instanser
- Hjælp til læsning af post/aviser i begrænset omfang
- Aktivitetsgrupper efter interesser
- Støtte til igangsætning af selvstyrende aktiviteter af alle arter
- Udflugter/socialt samvær
- Gymnastik og/eller bevægelsesøvelser