Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg
kulturregion_top_01.jpg
 
Forside > Fagråd > Billedkunstrådet > Billedkunst - > Kunstdage i pinsen

Kunstdage i pinsen



LOKALE KUNSTNERE BYDER OP TIL "EN PÅ OPLEVEREN" I PINSEN
Både Odsherred og Holbæk, Kalundborg, Lejre, Ringsted, Slagelse og Sorø afholder "Kunstdage i Pinsen"
Kunst kommer først til sin berettigelse, når publikum ser og sanser værkerne, og derfor bydes borgere og turister indenfor hos de lokale kunstnere. Igen i år åbnes gallerier og lokale kunstnere op for deres værksteder og atelier så du kan beriges med den myriade og kunst og kunstnere af alle slags der bor i netop dit lokalområde.

Ud i det blå - med kunstkasketten på.
Alle former for kunst kan opleves henover pinsen i det midt- og vestsjællandske. Alt fra billedkunst til skulptur, landart og keramik, tekstiler og glaskunst og meget meget andet kan opleves under "Kunstdage i Pinsen". I pinsedagene åbner en mangfoldighed af udstillingssteder, kunsthåndværkere og kunstnere – såvel professionelle som amatører - dørene for interesserede borgere og turister. Alle medvirkende har åbent fra kl. 11 – 17 i dagene 11., 12. og 13. juni - så du kan bare komme ind. Der er garanti for nye gode oplevelser af kunstnerisk art. Der er udgivet foldere (se folderen for Odsherred her og for de øvrige kommuner her) over de mange muligheder for at komme tæt på kunstnerne og deres værker. Adresser og eksempler på kunst i det enkelte "åbne værksted" er selvfølgelig omdrejningspunkt for folderne.

Folderne kan du få på bibliotekerne i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Ringsted, Slagelse og Sorø og ved henvendelse til turistkontorerne i området. Den kan også ses på www.kulturregionmidtogvestsjaelland.dk samt på kommunernes egne hjemmesider og findes på kultunaut.

Kunstkonkurrence
Alle, der besøger mere end 4 udstillingssteder har mulighed for at deltage i konkurrencen om gavekort til køb af kunst eller en række kunstbøger. Konkurrencesedlerne udleveres på besøgsstederne og afleveres til det allersidste sted du besøger. Er du blandt de heldige vindere, får du direkte besked.

Se folderen for Holbæk, Kalundborg, Lejre, Ringsted, Slagelse og Sorø

Se folderen for Odsherred