Bandakademi er et talentudviklingsprojekt inden for den rytmiske musik.
Roskilde Kommune og en række professionelle samarbejdspartnere har startet et ambitiøst udviklingsprojekt, som skal sparke talentfulde rytmiske bands et markant skridt videre i deres udvikling.
Bandakademiet i Roskilde er i udviklingsfasen skræddersyede og målrettede forløb over ca. 12 uger, hvor indholdet er afhængigt af det enkelte bands behov og profil. Forbilleder og erfarne folk fra branchen står i spidsen som inspiratorer og undervisere.
Bandakademiet er både for talentfulde bands, som mangler den sidste finpudsning, samt for bands, som endnu mangler et par år i deres udvikling. Der er reelt tale om store landvindinger i forhold til, at rytmiske bands kan udvikle sig hurtigere og mere systematisk - uden at kvæle den kunstneriske udfoldelse.
Det forventes, at de øvrige regionale rytmiske musikaktører vil indgå et samarbejde i udviklingsperioden, og at Bandakademiet kan få en central rolle i det regionale samarbejde med de nye kommuner i regionen.
Målet med projektet er:
- at udvikle en ny form for talentudvikling inden for den rytmiske musik
- at samarbejdet med musikbranchen og uddannelsesinstitutioner udvikles og styrkes
- at samarbejdet med musikskoler og musikmiljøer målrettes
Læs mere på hjemmesiden.
Yderligere oplysninger
Marianne Hoff Andersen, Kulturchef Roskilde Kommune
Tlf.: 46 31 40 40
E-mail: marianneh@roskilde.dk
Eva Ormstrup, Kulturchef i Odsherred Kommune
Tlf.: 59 66 6405
E-mail: evobe@odsherred.dk