Invitation til dannelsesrejse med projektet Kend dit land

man, 04/08/2019 - 14:11 -- alh

Der er sendt invitation til alle landets kommende 4. klasser. De er inviteret med ud på dannelsesrejse med projektet Kend dit land i skoleåret 19/20.

Kend dit land er skabt af Kulturministeret, Børne- og Socialministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet er et samarbejde mellem stat og kommuner, og sidste år gennemførte vi et pilotprojekt med 3.000 deltagende børn fra ni forskellige kommuner. Der er nu blevet afsat statslig finansiering til, at mange flere elever fra både folkeskoler samt frie og private skoler kan være med. Vi har vedhæftet det materiale, som vi har sendt til borgmestre, forvaltningschefer og til alle landets skoler.